Søg
Close this search box.

Fundament til varmepumpe

Det er vigtigt, at der etableres et godt fundament til varmepumpen.
Varmepumper til private hjem vejer 100 – 180 kg, så alene derfor, skal den have et stabilt underlag at stå på.

Varmepumper ryster jo også når de arbejder, så derfor skal underlaget også være stabilt. Så placer varmepumpen lige ovenpå muldjorden er ikke så godt.
Rystelserne fra varmepumpen minimeres også, ved at sætte den på nogle store gummiklodser. Disse forhindrer også rystelser fra varmepumpen til at udvikle sig til støj.

Endelig er vi jo i en tid, hvor vi har meget nedbør og det kalder også på, at varmepumpen skal stå på et sikket og stabilt fundament, som ikke ændrer sig, selvom der skulle komme store nedbørsmængder.

Varmepumpen kan afgive en del vand når den arbejder. Varmepumpen skal som udgangspunkt stå i “vatter”, men det kan være en god ide, at lade fundamentet have et lille fald væk fra huset. Så ledes vandet væk fra huset og ikke ind imod huset.

Fundamentet kan laves på 2 måder. Enten så støbes der et fundament, eller også lægges der fliser. Fliser er den nemmeste løsning
Start med at tage mulden af, så der er fast grund. Her etableres et godt lag stabilgrus. Dette afrettes med sand og så kan der enten støbes eller lægges fliser.

Nedenfor er der vist et eksempel, hvor der er brugt fliser.

Fundament med fliser

Fundament til varmepumpe med fliser.

Her ses placering af fundament med fliser.

Fliserne / fundamentet placeres ca 30 cm fra husmuren.

Idet de fleste varmepumper er 140 – 180 cm i bredden, samt ca 40 cm. i dybden, – så vil varmepumpen komme til at stå pænt på fundamentet.

Fundament med fliser og faskine

Her ses placering af fundament med fliser og faskine

Fliserne / fundamentet placeres ca 30 cm fra husmuren.

I midten laves en faskine.
Feltet er ca 20 x 30 cm.

 

Her ses placering af fundament med fliser og faskine i et lodret snit.

Under fliserne er mulden fjernet, og der er lavet et stabilt underlag med stabilgrus og afrettet med sand så fliserne ligger jævnt.

I midten er der lavet en faskine.
I overfladen er faskinen ca 20 x 30 cm. I dybden er den ca 100 cm.
Dette hul fyldes med små og store sten, som letter at vandet fra varmepumpen nemt og hurtigt kan afledes fra overfladen.

En løsning med faskine er den optimale løsning

Mini Cart 0

Your cart is empty.